Fredericia Kommune har sommeren 2024 vedtaget en ny politik for Børn, og unge og Uddannelse,
Tak til alle børn, unge, borgere, foreninger, ansatte og organisationer der har bidraget så engagerede i processen.
HVERDAG, VENSKAB OG VINDSTØD
I Fredericia skal vi være børnefamiliernes førstevalg – og vi skal være mere end det. Derfor er denne politik en erklæring om vores fælles engagement i ethvert barn og ungt menneske, som vokser op i Fredericia.
• NÅR HVERDAGEN ER GOD, ER DET MESTE GODT.
Derfor står vi sammen om den gode hverdag for alle børn og unge, for i hverdagen er der et overset
potentiale, som vi sammen skal dyrke.
• GODE HVERDAGSMILJØER ER DE VOKSNES ANSVAR.
Derfor står vi sammen om at gøre det muligt for alle børn og unge at trives og udvikle sig sammen med venner og i værdifulde fællesskaber.
• I FREDERICIA LADER VI INGEN BØRN ELLER UNGE I STIKKEN.
Derfor handler vi hurtigt, og vi handler sammen. Både når børn og unge er udfordret, og
når de ikke udfordres nok.
På den måde skal alle børn og unge i Fredericia opleve, at de er gode nok, og at de kan være i de vindstød, de naturligt vil møde på deres vej – både når der er medvind og modvind. Her spiller forældrene en særlig rolle, en rolle vi sammen vil styrke.
Ny politik for børn og unge vedtaget
0Del indlægget