Press "Enter" to skip to content

Vision 2033 – er vedtaget af Fredericia Byråd

0

Vision 2033
FREMTIDENS CENTRUM
– FOR DEN GRØNNE OMSTILLING
– FOR KULTUREN
– FOR BØRNEFAMILIERNE

Fredericia Byråds vedtog mandag den 17. april en ny vision der rækker 10 år frem. De tre ovenstående områder er udvalgt som særlig satsningsområder.
Her er mit bud på hvad børnefamilierne kan se frem til at være med til at udvikle.

For Børnefamilierne
Familien er det vigtigste fællesskab for næsten alle mennesker. Det er her vi skaber et fundament for et børneliv i trivsel og glæde.

De mindste børn

Vi har i Fredericia allerede den bredeste pallette af tilbud til vores børnefamilier
Pasning af egne børn – private børnepassere – private daginstitutioner den kommunale dagpleje – de kommunale daginstitutioner, hvor vi har en af de bedste normeringer, og allerede har vedtaget vi vil have minimumsnormering på hver enkelt institution.
Og lad jer ikke forvirre af de sidste ugers skriverier – vi har ikke sparet i forhold til vores budget på vores børn, men vi har flyttet penge over til de af vores mest sårbare familier og børn der – som i landets øvrige kommuner, har brug for ekstra støtte i denne tid. Lige fra de kommende mødre vi følger, og hjælper fra deres 16 uge – til de børn som af flere grunde ikke kan være hjemme i familiens trygge skød. Vi skal som byråd have et sikkerhedsnet under de familier der har brug for det.

Om 10 år
håber vi at vi har endnu flere pædagoger omkring vores mindste børn – at vi har udviklet området – i et ligeværdigt samarbejde med forældrebestyrelser med flere.
At vi har sat vores ansatte meget mere fri – sådan at der ikke går pædagogtimer til at købe mælk online og administrere arbejdstid – den bedste investering i folkeskolen er at investere i vores mindste børn.
Vær med til at udvikle området for vores mindste børn – hold øje med opslag om at være med til at udforme vores nye politik.

Folkeskolen
Elever der glæder sig til at komme i skole, – elever der trives i sunde fællesskaber i vores Folkeskole, er fundamentet for at skabe god skole. Mit barnebarn på 5 år er lige startet i glidende overgang og han strålende som en sol på det billede min søn sendte af ham på hans første dag – den glæde må vores børn ikke miste i folkeskolen.

Flere elever skal have en eksamen de kan bruge at komme videre til en ungdomsskole – og vi ved at faglighed opnås via trivsel. Derfor kommer trivsel også til at stå i fokus når vi lige om lidt skal i gang med en ny politik for børn, familier og unge på 0-25 år. “En politik der arbejder i den retning vores nye vision angiver – en vision er jo udenfor den umiddelbare rækkevidde – men indenfor synsvidde” vi skal kunne se den for at arbejde imod den” “– vores opgave bliver at sikre medejerskab og følgeskab hos vores ledere, pædagoger og lærere – men selvfølgelig også hos elever og forældre.
En fælles opgave venter, for meget skærmtid og manglende søvn giver mindre trivsel, en kæmpe opgave for udvalget og vores lærere og pædagoger der kun kan løses i fælleskab med børnefamilierne.

Om 10 år
håber vi – vi er meget tættere på kulturudvalget, sundhedsfolkene og at synergien mellem skoletiden, og den frie tid i SFO’er klubber, ungemiljøer – skal vi udvikle meget på. Præstationsfrie arenaer uden pres, hvor man bare kan være barn og ung er et must.
Vi skal ikke kun undervise, vi skal forsætte med at danne vores skoleever til nysgerrige unge mennesker der får lyst til at tage ansvar for fælleskaber og vores samfund – fremtiden er de unges.

Og så er det simpelt – vi skal investere mere i vores folkeskole I øjeblikket ligger vi omkring nr. 77 ud af 98 kommuner på hvor mange penge vi bruger pr. elev.
(Renovering af bygningerne er på vej – men det kommer til at tage alle ti år)

Flere lærere og pædagoger – der sættes fri, til at gøre det de er gode til – til at være ude i klasserne, gerne en af hver på samme tid. – er for os et vigtigt skidt i den rigtige retning. Og så skal folkeskolen også være et springbræt for de elever der kan og vil mere – det ser vi også allerede sker med eliteidræt, musical og de af vores elever der er med i unge forskere – Men en folkeskole skal have alle med, det er vores lod og opgave det må vi ikke glemme.
Vær med til at udvikle folkeskolen for vores elever og ansatte – hold øje med opslag om at være med til at udforme vores nye politik.

Tak
Jeg vil gerne kvittere for at byrådet har valgt børnene til en af visionens tre spidser – det er ikke det letteste område at starte med.

Link til Vision 2032: https://www.fredericia.dk/politik/planer-politikker-strategier/strategier-projekter/fredericia-hvor-skal-vi-hen

Del indlægget
Facebooktwitterlinkedin