En dejlig dag for vores mindste børn.
Normeringer i topklasse til Fredericias mindste børn, helt ude i hver eneste daginstitution. – måske Danmarks bedste normering.
Der har gennem en årrække været investeret massivt i et løft af 0-5 års området i Fredericia. Fredericia Kommunes normeringer ligger på et flot niveau, og forældretilfredsheden er høj.
Vi har i budget 21 fortsat investeringerne i vores mindste børn og fremrykket finansiering, så der allerede fra 2021 indføres minimumsnormeringer på institutionsniveau i hele kommunen.
Mandag den 26. oktober har Økonomiudvalget frigivet midler fra budget 21, der sammen med midler fra finansloven gør vi nu kan ansætte yderligere hvad der svarer til 22 nye voksne til vores mindste børn. Forudsætningen er dog at vores børnetal ikke falder ( at der fødes nok børn). Ellers kan det blive færre vi ansætter.
Fordelingen af ansættelserne følger vores sædvanlige fordeling med 70 % uddannede pædagoger og 30% medhjælpere.
Vi frigiver midlerne nu, så vi kan ansætte med start omkring 1. januar 2021.
”Det er dejligt at alle byrådets partier er med til at sikre vi får minimums-normeringer helt ude i hver enkelt institution fra 2021, dertil skal ligges PAU-elever der ikke er talt med i normeringen, så jeg er i dag en glad og stolt formand for Børne og Skoleudvalget udtaler Ole Steen Hansen”.
Faktaboks
Minimumsnormeringer i Fredericia Kommune opgøres ud fra en betragtning af, at der minimum skal være én voksen pr. 3 børn på 0-2 års området og én voksen pr. 6 børn på 3-5 års området, og det er kun pædagogisk personale, der medregnes i opgørelsen.